Christianshus Lejeboliger ApS
Vesterbro 62, 9000 Aalborg
Tlf 96302524

Trappevaske reglement

 

Trapperne skal vaskes hver
fredag, lørdag eller søndag.

 

Rengøring af trappe omfatter følgende:

Rengøring af trappetrin med tilhørende gulvarealer, samt vask af vægge, lamper vinduer m.m.
I henhold til lejekontrakterne, har alle beboere pligt til at vaske trappe!

St.tv skal vaske følgende af fortrappen:
Gulvarealet inden for gadedøren, trappe til stueetagen samt repos uden for lejlighedernes fordøre i stueetagen. Såfremt der ikke er kælderlejligheder i ejendommen, og såfremt der er adgang fra fortrappe til kælder, skal trappen ned til kælder samt gangarealet foran kælderdøren også vaskes.
De øvrige lejere til venstre skal vaske følgende:
Fortrappe fra 1. trappetrin på den underliggende etage til egen etage samt repos uden for lejlighedernes fordøre på egen etage. (Såfremt fortrappen går op til loftet, skal lejeren øverste etage til venstre vaske trappen op til loftet, gulvarealet umiddelbart før døren til loftet samt gangen i selve loftsetagen.
St.th skal vaske følgende af bagtrappen:
Gulvarealet inden for gårddøren, trappe til stueetagen samt repos uden for lejlighedernes bagdøre i stueetagen. Såfremt der ikke er kælderlejligheder i ejendommen, og såfremt der er adgang fra bagtrappe til kælder, skal trappen ned til kælder samt gangarealet foran kælderdøren også vaskes.
De øvrige lejere til højre skal vaske følgende:
Bagtrappe fra 1. trappetrin på den underliggende etage til egen etage samt repos uden for lejlighedernes bagdøre på egen etage. (Såfremt fortrappen går op til loftet, skal lejeren på øverste etage til højre vaske trappen op til loftet, gulvarealet umiddelbart før døren til loftet samt gangarealet i selve loftsetagen.

I ejendomme med kælderlejligheder:

Kælder tv: Kælderen til venstre skal vaske følgende af fortrappen: Gulvarealet uden for fordøre til trappe samt trappe op til gadedør.
Kælder th: Kælderen til højre skal vaske følgende af bagtrappen: Hele kælderens gulvareal uden for begge kælderlejligheder samt trappe op til gårddør.