FØRSTE LEJER SØGES
Vi er netop blevet færdige med en gennemgribende renovering af denne skønne 2-værelses lejlighed, som er beliggende på en af Aalborgs mest attraktive og centrale adresser tæt på Mølleplads, gågader, caféer, butikker og offentlig transport.
Lejligheden fremstår lys, moderne og indflytningsklar med nye gulve i alle rum, nymalede hvide vægge og lofter, spots samt dørtelefon. Fra den rummelige entré er der adgang til lejlighedens store opholdsrum, hvor køkken og stue ligger i åben forbindelse og skaber et lyst og indbydende miljø.
Det flotte køkken er helt nyt og udstyret med alt i hårde hvidevarer, herunder opvaskemaskine, køle-/fryseskab, glaskeramisk komfur med varmluftsovn, frithængende emhætte samt kombineret vaskemaskine og tørretumbler. Derudover er der spots i loftet, som understreger lejlighedens moderne udtryk.
Badeværelset er indrettet med moderne fliser på både vægge og gulv, gulvvarme, stor bruseniche, badeværelsesmøbel med god opbevaringsplads, spejl med integreret lys samt spots i loftet.
Soveværelset er stort og roligt placeret mod gården, mens stuen byder på et dejligt lysindfald og god plads til både spise- og opholdsområde.
Til ejendommen hører depotrum, fælles vaskeri, fiberinternet og en hyggelig gårdhave, som kan benyttes af ejendommens beboere.
Lejligheden overtages nymalet og som ikke-ryger lejlighed. Husdyr er desværre ikke tilladt.
Her får du en unik mulighed for at blive den første beboer i en flot totalrenoveret lejlighed med en særdeles attraktiv beliggenhed i hjertet af Aalborg. Kontakt os gerne for yderligere information eller en fremvisning.