fbpx

i For beboere

Fællesvaskeri

Fællesvaskeri for lejligheder

Reglement for fællesvaskeri

At bruge et fællesvaskeri for lejlighederne betyder, at man må følge et reglement, så alle kan have glæde af den mulighed, når de har behovet.
Derfor har vi hos Christianshus Lejeboliger opsat et sæt regler, som vi ønsker vores lejere skal overholde, når man benytter fællesvaskeriet. Det er simple regler for de fleste, men for en sikkerhedsskyld, så læs dem godt igennem.
Du kan altid printe dem ud, hvis du vil være sikker på, at huske dem.

Læs her nedenfor, hvor enkelt og nemt det er at benytte vores fællesvaskeri til lejlighederne – og hvor lidt der skal til, for at efterlade vaskeriet, som det så ud, da du ankom – til glæde og gavn for alle brugere.

Hvad må vaskes?

Der må kun vaskes almindeligt tøj og lommer skal tømmes. Det er på det strengeste forbudt at vaske gulvtæpper, måtter, plaider og lignende tunge ting. Maskinerne bliver ødelagte.

BH med bøjler skal vaskes i en vaskepose.
Vaskeposer kan købes billigt på vores kontor.

 

Hvornår må vaskeriet benyttes?

Mandag til fredag fra kl. 7.00 til 21.00
Lørdag, søndag og helligdage fra kl. 9.00 til 19.00

Åbningstiderne i vaskeriet er fastsat af hensyn til beboerne i stueetagen.

 

Hvad skal man altid huske bagefter brug af fællesvaskeriet?

  • Tømme trævlesien i vaskemaskinen
  • Rense filteret i tørretumbleren
  • Rydde op efter sig
  • Tørre maskinerne af for spildt vaskepulver og skyllemiddel

Affald, vaskepulver o. lign. må ikke henstilles i vaskerummet, det skal fjernes efter hver vask.
Har man haft et uheld, skal man feje op efter sig og eventuelt vaske gulvet. Således at vaskerummet altid fremtræder ryddeligt og rent, til glæde for alle brugere.

Vaskerummet skal altid holdes aflåst. Man skal låse efter sig, også selv om man kun forlader vaskerummet i kort tid. Det forhindrer at uvedkommende stjæler ens eget eller andres tøj, og at uvedkommende udøver hærværk i vaskeriet.

Gode og ordentlige forhold er til glæde for alle brugere af fællesvaskeri i lejlighed.

Vi beder derfor alle om at overholde ordensreglerne. Kontakt os straks ved driftsforstyrrelser.

Del indlæg 96 30 25 24 Kontakt os Udskriv indlæg
Tidligere indlægReklamer nej tak
Næste indlægSådan foregår udlejningen